STUDIEFOTOGRAFERING S/H
BØRNEFOTOGRAF I BØRNEHØJDE
Velkommen i mit hyggelige fotostudie, hvor jeg arbejder med en rolig og enkel tilgang, minimal posering, neutrale baggrunde, blødt lys og uden alt muligt tilbehør.
Det giver plads til det vigtigste. Jeres barns udtryk, personlighed og nærvær. Her er ro, plads og tid til at børn kan være sig selv. Jeg bruger min dokumentariske tilgang, det plejer der at komme nogle fantastiske billeder ud af.
MIT HYGGELIGE FOTOSTUDIE
Fotograferingen foregår i mit lille hyggelige fotostudie i Hammel, kun 30 min. kørsel fra Århus, Silkeborg, Randers, Skanderborg og Viborg.
Gratis parkering lige ude foran fotostudiet.
STUDIEFOTOGRAFERING I SORT/HVID
I studiet arbejder jeg udelukkende i sort/hvid. Det er med til at skabe et roligt, tidløst og æstetisk udtryk, som kendetegner mit arbejde.
FOTOGRAFERING EFTER ALDER OG PERSONLIGHED
Alle børn er forskellige. Jeg tilpasser fotograferingen efter alder, personlighed og energi. Nogle er klar med det samme. Andre har brug for lidt tid. Der er plads til begge dele.
STUDiEfotografERING østjylland
minder for livet
fotograf jane søndberg









Q&A
Book tid
Du booker din tid online. Efter din bookning modtager du en velkomstmail med alt, du har brug for at vide om forberedelse og tøjvalg, for det har utroligt meget at sige. Du bliver guidet hele vejen, så I er klar til dagen.
Mit hyggelige fotostudie
I mit lille hyggelige fotostudie er der tid, ro og en dejlig afslappet atmosfære. Jeg arbejder enkelt og roligt med fokus på barnet og det naturlige udtryk.
Hvor mange tøjskifte er inkluderet
Der kan bruges ét sæt tøj pr. person, det sikrer ro og et godt flow.
Hvordan foregår fotograferingen
Fotograferingen foregår i barnets tempo. Nogle børn er klar med det samme, andre har brug for lidt tid. Der er plads til begge dele. Til en søskendefotografering gøres der ikke forskel på børnene og de fotograferes sammen og hver for sig alt efter lyst og humør og hvad de er med på. Vi plejer at have det supersjovt.
Praktisk info:
- fotograferingen sker på én ensfarvet baggrund
- billeder laves i min velkendte sort/hvid stil
- der kan bruges ét sæt tøj pr. fotografering
- der anvendes enkelte rekvisitter som babytæppe, stol eller skammel, når det passer
Hvad er dokumentarisk tilgang
Vi snakker, leger og hygger os til skønne billeder. Der fotograferes ikke efter en fast liste med bestemte opstillinger eller kombinationer, der guides undervejs, mens der laves billeder af det, der naturligt opstår. Sådan skaber vi sammen en billedserie, der føles levende og ægte.
Familiefotografering
I studiet tilbydes familiefotografering til jer med babyer i alderen 0-18 måneder. Det er en familieoplevelse, hvor både baby og 1-2 forældre indgår som en naturlig del gennem hele fotograferingen, da de små er tryggest i nærheden af jer. Der laves ikke opstillede 1-2-3-smil-billeder, derfor kan forældre ikke vælge kun at være med på enkelte billeder eller kun dele af fotograferingen. Det primære fokus er på baby med jer som en slags skønne rekvisitter. Der er altid plads til enkeltportrætter af baby undervejs, hvis humør og energi er til det. I bliver guidet undervejs og der afprøves forskellige ting, mens der arbejdes med det, der naturligt opstår mellem jer.
For familier med større børn foregår fotograferingen udenfor, hvor der er mere plads og frihed til at skabe naturlige og levende billeder.
Kan jeg booke en fotografering kun til min baby
Nej desværre. Babyfotografering i studiet er en familieoplevelse, hvor både baby og forældre indgår som en naturlig del gennem hele fotograferingen, da de små er tryggest i nærheden af jer. Der er altid plads til enkeltportrætter af baby undervejs, hvis humør og energi er til det.
Farvetillæg
Udgået. I studiet arbejdes der udelukkende i sort/hvid, det fremhæver ansigterne og giver et roligt, tidsløst og æstetisk udtryk, der kendetegner mit arbejde. Ingen undtagelser. Ønsker du flotte farvebilleder, skal du booke en udefotografering i stedet for.
Laver du hudretouchering?
Ja. Alle billeder redigeres i min velkendte stil og får samme kærlige behandling. Der laves let og naturlig hudretouchering.





























































































































































